FÅ TEGNET DESIGNET OG BYGGET

din nye

Arkitekttegnet ombygning

Få arkitekttegnet din ombygning

Har dine boligbehov ændret sig, siden du flyttede ind? Måske overvejer du endda at flytte? Inden det kommer dertil, kan du med fordel overveje at lade en arkitekt tage et kig på din bolig. 

Som arkitekt kan jeg se muligheder der, hvor du måske selv ser begrænsninger. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis er nødvendigt at flytte, hvis pladsen er blevet trang, rumfordelingen ikke længere passer, eller der kommer for lidt dagslys ind. Ofte kan det næsten bedre betale sig at få hjælp til en ombygning.

Ombygning af hus eller sommerhus

En større ombygning kan ved første øjekast virke som en besværlig opgave, men det er også en løsning, der nemt og hurtigt kan ændre din bolig fuldstændigt. Selv hvis din bolig skulle være blevet for lille, eller byggeriet er af ældre årgang, kan det næsten altid lade sig gøre at omdanne din nuværende bolig til drømmeboligen. Alt, det behøver, er lidt kreativ tankegang. Det er der, jeg som arkitekt kommer ind i billedet. Som arkitekt er det min opgave at tænke i enkle og helhedsorienterede løsninger, hvor der skabes en rød tråd i designet gennem gennemtænkte designvalg. Har dit hus allerede en fornuftig størrelse, kan en ombygning være lige det, der gør hele forskellen. Er det i stedet kvadratmeter, du mangler, kan en tilbygning være det, du søger.

Mit særlige designfokus er på komfort og behagelige rum med gode lysindfald og udnyttelse af det naturlige dagslys, samt tempererede rum og bygbare konstruktionsløsninger med lavt energiforbrug. Gennem et bevidst valg af materialer, farver og overflader kan der skabes lige præcis den løsning, du leder efter. Her spiller oplevelsen af rummene og disses indbyrdes sammenhæng også en afgørende faktor for, om huset bliver både funktionelt, hjemligt og komfortabelt at opholde sig i.

Pristilbud på et arkitekttegnet ombygning

Du er altid velkommen til at ringe for at få en uforpligtende snak om dine tanker og drømme om at bygge om og vores ydelser i forhold til det at tegne en ombygning.

Der bliver altid udarbejdet et projekt specifikt tilbud så rådgivningen altid passer til din konkrete situation, så du aldrig kommer til at betale for mere, end der er behov for. 

Det projekt specifikke tilbud beregnes ikke udelukkende ud fra projektets størrelse, men i højere grad i forhold til projektets kompleksitet og samarbejdsform.

Mange muligheder med ombygning

Med 20 års studie af bæredygtigt design kan jeg også hjælpe, hvis du ønsker, at din nye bolig bygges i miljøvenlige materialer. Jeg tænker altid i totaløkonomiske overvejelser i forhold til, hvad der kan svare sig, når miljø og økonomi skal spille sammen. Jeg har 15 års erfaring med at tegne for private, og med en baggrund som tømrer kan jeg være med i hele processen fra de første ideer til det færdige resultat. Mit eget sommerhus har jeg ligeledes tegnet og været med til at bygge, hvilket har givet mig praktisk erfaring i, hvad der fungerer, samt samspillet mellem designvalg og konstruktionsløsninger.

Som arkitekt har jeg fokus på, hvordan kvadratmeterne bedst udnyttes, så du får mest muligt ud af dine rum, og derfor har jeg også fokus på at skrue op for fællesrummene og ned for gangarealer og tomme værelser. At skære ned på kvadratmeterne baner ikke kun vejen for en helt ny arkitektonisk vinkel, men giver også mulighed for at gøre boligen bedre ved at fokusere på bedre materialer, der holder længere og kræver mindre vedligeholdelse. Når du lader en arkitekt hjælpe dig med din ombygning, vil du hurtigt opdage, at detaljen ligger i arkitekturen.

Skal jeg hjælpe dig med ombygning af dit sommerhus, eller hus? Så kontakt mig på 28686240 eller på daniel@arkitektdn.dk, og hør mere om dine muligheder for ombygning.

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere