Af Daniel Nielsen
Huset hæves en meter over terræn, så vand ved en stormflod kan passere under bygningen, men så blev huset for højt! Løsningen kom til at forme hele huset.
En lavtliggende grund tæt på kysten stiller nogle krav, som huset skal tegnes efter fra begyndelsen: vand fra oven, vand fra havet, vind og salt. Klimasikring hører derfor til blandt de allerførste beslutninger i et projekt, sammen med placering og orientering. Lægges den til bagefter, bliver den dyr og sjældent lige så god.
For et års tid siden havde jeg tre kunder, der uafhængigt af hinanden kom med samme ønske: at få lov til at hæve deres hus, fordi grunden lå tæt på kysten. To af projekterne blev vist i DR’s aftennyheder, hvor både bygherrerne og jeg blev interviewet om, hvordan man bygger nyt på en grund, hvor vandet kan stå højt under en stormflod. Her vil jeg fortælle om det ene af projekterne, for det fortæller, hvad klimasikring i praksis vil sige.
Grunden ligger ved Jægerspris, i allerførste række lige inden for kystlinjen. Landskabet er fladt, og terrænet ligger kun omkring en meter over havets middelvandstand. På sådan en grund skal man tage stormflod med i overvejelserne, inden man tegner.
STEDET — foto fra grunden, hvor man forstår fladheden og nærheden til fjorden. Vælg det billede, hvor man bedst forstår problemet, ikke det smukkeste.
Filnavn: 215_kystnaer-grund-isefjord-jaegerspris_16-9.webp
Alt: "lavtliggende kystnær grund ved Isefjord".
Vi tog udgangspunkt i Kystdirektoratets højvandsstatistik, der viser, hvor højt vandet står ved en 50- og 100-års hændelse i området, og i DMI’s Klimaatlas, der viser, hvordan det udvikler sig.
Middelvandstanden omkring Danmark ventes at stige med godt 40 centimeter frem mod slutningen af århundredet i et mellemhøjt scenarie, og fordi stormfloderne vil starte fra et højere udgangspunkt, vil de ellers sjældne hændelser komme oftere. En vandstand, der i dag kun overskrides én gang på 20 år, ventes at komme hvert andet år!
Huset er ikke bygget på et støbt fundament, men på jordskruer: store stålskruer, der skrues ned i jorden og bærer huset i punkter. Det valg blev truffet af to grunde.
Den første er selve klimasikringen. Står vandet en dag højt på grunden, løber det ind under huset og trækker sig tilbage igen. Der er ingen sokkel, der kan stå og suge fugt. Det vil betonen gøre, også selv ved en høj sokkelkote. Med jordskruerne er der luft under bygningen.
Den anden grund er miljøet. Bygherren ønskede, ligesom jeg selv foretrækker, at bygge med så lille en miljøbelastning som muligt, og her er beton en stor synder i regnskabet. Jordskruer kan desuden skrues op igen hvis huset en dag fjernes, og stålet kan genanvendes. Beton skal brydes op og kan i bedste fald knuses til tilslag. Det bliver aldrig til et nyt, stærkt materiale igen, kun et ringere materiale.
Vi skulle løse to ting på én gang: Huset skulle løftes fri af vandet, men det måtte ikke blive for højt. For sommerhuse er der som udgangspunkt en grænse for facadehøjden, målt fra naturligt terræn eller fra et fastlagt niveauplan, som max er 3 meter. Når gulvet allerede ligger en meter over terræn, er der ikke meget højde tilbage indvendigt.
DIAGRAM — et enkelt snit: naturligt terræn → gulvkote ca. +2,10 → 3-meters-grænsen → rundingen → tag, evt. med diskret markering af højvandsniveau. Hold grafikken enkel og i samme stil som resten af sitet.
Filnavn: 215_klimasikring-snit-facadehoejde_16-9.webp
Alt: "snit der viser hævet gulvniveau og tre meters facadehøjde på sommerhus".
Det er netop sådan en detalje, hvor det at være både arkitekt og tømrer gør en forskel. Jeg kunne se rundingen for mig og hvordan den kunne bygges og læses konstruktivt, så den kunne holde, mens ideen kun var nogle streger på papiret.
Huset var oprindeligt tænkt som en skarpkantet, næsten møbelagtig form. Med rundingen fik taget samtidig en svag hældning mod nord og dermed mulighed afvanding, uden tagbrønde eller tagrender og nedløb.
Rundingen begyndte som en konsekvens af et myndighedskrav, men endte med at blive husets mest karakteristiske træk. Den skarpe, møbelagtige form fik én blød og præcis bevægelse, som samlede huset og gjorde idéen tydeligere: et gennemdesignet objekt i landskabet.
Samme konsekvens fortsætter indvendigt. De samme træprofiler, som beklæder udhæng og overdækninger, fortsætter indvendigt på loftet og følger på nordsidens runding ned i væggen. På den måde bliver overgangen mellem loft og væg én sammenhængende flade. Huset hænger sammen, både ude og inde.
ARKITEKTUREN — det flotteste almindelige render af huset. Her skal man tænke: det er blevet et fint hus.
Filnavn: 215_sommerhus-isefjord-arkitektur_16-9.webp
Alt: "arkitekttegnet sommerhus ved Isefjord med rundet tag og træfacader".215_
INDSÆT LINK MANUELT: Sæt case-link til projekt 215 (Jægerspris) under Projekter på sætningen ovenfor, når casen er oprettet — ankertekst fx "huset ved Isefjord".
Tæt på kysten bliver et hus udsat for hårdt vejr, salt, fugt og vind, og materialerne skal vælges derefter. På nordsiden er klimaskærmen, som nævnt, udført med tagpap på tagbrædder. Husets yderste facade er beklædt med vandret, sortmalet træ på en ventileret underkonstruktion, så træet kan tørre ud bagfra.
Den sorte overflade gør slid mindre synligt, og den er enkel at male op igen. Den vandrette beklædning gør det samtidig muligt at udskifte enkelte brædder, når de trænger. Den vandrette beklædning gør det samtidig muligt at udskifte enkelte brædder, når de trænger. Det gælder især det nederste bræt, som typisk er mest udsat og kan skiftes uden at røre resten af facaden.
Træ patinerer. Træ slides. Sådan er det. Men træ er også et fornybart materiale, og et hus bliver under alle omstændigheder løbende vedligeholdt og fornyet gennem sin levetid. Derfor er huset ikke tegnet ud fra en forestilling om, at alt skal holde for evigt, men ud fra en ærligere tanke: at de dele, der bliver slidt, skal være nemme at forny. Det er både mere praktisk og mere bæredygtigt.
Huset er lige nu under opførelse som et delvist selvbyggerprojekt. Bygherren bygger sammen med sin bror, der er tømrer, så det går ikke hurtigt, men det går støt fremad.
Indtil videre har løsningerne fra tegnebordet holdt hele vejen ud på byggepladsen. Det skyldes ikke mindst, at de svære detaljer som rundingen, samlingerne og tagkonstruktionen var tegnet og beregnet grundigt igennem, før byggeriet gik i gang. Der har endnu ikke været stormflod, siden byggeriet begyndte, men konstruktionen er forberedt på det. Huset står hævet en meter over terræn, så vandet kan passere under bygningen.
BYGGEPLADSEN (hvis du har et godt aktuelt foto) — gerne med proces: værktøj, konstruktion, materialer eller folk i arbejde. Det får artiklen ned på jorden efter visualiseringerne.
Filnavn: 215_sommerhus-isefjord-byggeplads_16-9.webp
Alt: "opførelse af hævet sommerhus ved Isefjord".
De største gevinster ligger i de tidlige valg: placering, højdeniveau og funderingsløsning. Forsøger man først at klimasikre et hus, der allerede er gennem tegnet og designet, bliver det dyrt, og resultatet bliver sjældent lige så godt.
Projektet ved Jægerspris viser samtidig, at krav og begrænsninger kan bruges til at forstærke det arkitektoniske udtryk. Både det hævede gulv og 3-meters-reglen endte med at give huset karakter. På en udsat grund er det netop dér, en arkitekt, der også forstår byggeteknikken, for alvor gør en forskel, uanset om der er tale om et arkitekttegnet sommerhus eller en arkitekttegnet villa.
Har du en grund tæt på vandet eller på en lavtliggende grund, hvor du vil bygge et klimasikret hus, er du velkommen til en uforpligtende snak. Ring på 28 68 62 40 eller skriv til daniel@arkitektdn.dk.
Daniel Nielsen er arkitekt MAA og uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han har tegnet og bygget boliger for private siden 2002 og har desuden tegnet og selv bygget sit eget sommerhus.
